Springbrættet søger medarbejdere med pædagogisk baggrund, som trives i en struktureret hverdag, hvor udeliv og fysisk aktivitet er en selvfølge
Vi søger pr. 1. juli to nye medarbejder, som har lyst til at blive en del af vores fantastiske dagtilbud i specialgruppen Solen. Der er tale om 2 faste stillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi søger medarbejdere med pædagogisk uddannelse eller stor pædagogisk erfaring gerne fra handicapområdet.
Springbrættet er et samværs- og aktivitetstilbud i Brønderslev Kommune for voksne borgere (over 18 år) med fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser. Målgruppen dækker over borgere med forskellige former for fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser og med andre udviklingsforstyrrelser i tillæg, f.eks. Downs syndrom, autismespektrumsforstyrrelse, ADHD, erhvervet hjerneskade, psykisk sårbarhed eller lignende forhold, som funktions- og færdighedsmæssigt befinder sig på meget forskellige niveauer og udviklingstrin.
Springbrættet er et kommunalt tilbud, der består af følgende:
- Et samværs- og aktivitetstilbud (jf, Servicelovens §104)
- Et tilbud om beskyttet beskæftigelse (jf. Servicelovens §103)
- Et uvisiteret Klubtilbud (jf. Servicelovens §104) til borgere med tilknytning til Handicapområdet i Brønderslev Kommune. Klubtilbuddet har aktuelt åbent to aftener om ugen og om lørdagen.
Vi søger to nye medarbejdere til Solen, da vores tilbud har tilgang. Solen er vores specialtilbud til borgere, som har brug for særlig støtte som oftest er 1:1. Der er 6 borgere i gruppen, og du vil blive en fast del af et team på 5 medarbejdere. I tilbuddet er der fokus på kommunikation både verbalt og nonverbalt, sanseintegration, sansestimulation og sociale kompetencer. Vi søger medarbejdere, der har interesse for at arbejde med borgere på et tidligt udviklingstrin og gerne har kendskab til alternativ og supplerende kommunikation.
Vi forventer at:
- du brænder for målgruppen og kan se dig selv i en meget struktureret hverdag
- du trives med at arbejde selvstændigt med 1:1 borgere
- du brænder for at være ude i naturen og være aktiv, da en stor del af vores aktiviteter foregår udenfor
- du har erfaring med og/eller lyst til at arbejde med borgere, der kan have brug for hjælp til personlig pleje
- du er loyal og medvirker til et godt arbejdsmiljø præget af åben dialog.
- du har erfaring med at dokumentere og beskrive mål og indsatser
- du har visioner og gode idéer til at skabe et udviklende og læringsfyldt miljø til glæde for borgerne i vores tilbud - kort sagt formår at se muligheder i den eksisterende ramme
- du er stabil, psykisk robust og rummelig og formår at bevare ro og overblik i pressede situationer
- du har kørekort (B) og er i stand til at køre en minibus
Vi tilbyder et alsidigt og spændende job på en dynamisk arbejdsplads i en organisation i udvikling:
- hvor tværfagligt samarbejde anses som en ressource, der medvirker til positivt at nuancere de faglige perspektiver omkring og indsatsen i samarbejdet med borgerne
- hvor borgernes medinddragelse og medbestemmelse vægtes som en afgørende ressource
- hvor der er fokus på at arbejde ”fra beskyttet til støttet” med det formål at skabe rammer, der understøtter borgernes muligheder for at være aktører i eget liv
- hvor samarbejdslyst og -evner, trivsel og gensidig respekt vægtes
Løn og ansættelsesvilkår:
Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne på hverdage – herudover forekommer der arbejde en-to aftener hver fjerde uge og hver fjerde lørdag. Organisatorisk er man ansat i Socialpsykiatrien i Brønderslev Kommune og tilknyttet Springbrættet.
Løn forhandles efter gældende overenskomst.
For spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Sinne Bertelsen på telefon 21443320 eller pr. mail på sinn@99454545.dk.
Ansøgningen sendes digitalt via link.
Ansøgningsfrist den 18.5.2025. Vi forventer at afholde samtaler d. 26.5.2025