Er du glad for at tale med mennesker, skabe den gode relation og er samtidig nysgerrig og modig til at arbejde med løsninger – i samspil med borger - så har vi jobbet til dig.
Om stillingen/arbejdspladsen
Visitationen Ældre og Hjælpemidler varetager sagsbehandlingen indenfor Ældreloven og Serviceloven. I vores kerneopgave er følgende driftsopgaver; sagsbehandling efter Ældreloven og Servicelovens §§ 83, 83a, 84, 86,112,113,114,116,118 , udskrivelser fra sygehus, visitere til aflastnings- og rehabiliteringspladser, visitere til ældre og plejeboliger, fribefordring, genoptræning SUL § 140. Derudover har vi 4 demenskoordinatorer og 2 hjerneskadekoordinatorer, samt en kontinensvisitator i afdelingen
Vi er opdelt i 3 teams, Team Visitation, Team Hjælpemidler og Team administration. Team Visitation og Team Hjælpemidler har hver sin faglige teamkoordinator.
Vi er fysisk placeret med gode pladsforhold på Dronninglund Rådhus.
Dine opgaver:
Jobbet som visitator er varieret, udfordrende og med stor mulighed for at planlægge egen arbejdsdag.
- Sagsbehandle og visitere i forhold til borgere, der søger hjælp efter Ældrelov og Servicelov, herunder personlig pleje og praktisk hjælp.
- Koordinere og samarbejde med sygehuse og samarbejdspartnere i kommunen i forhold til udskrivelser, herunder også genoptræningsplaner SUL § 140
- Koordinere og handle på ”haste” henvendelser fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
- Sagsbehandle og visitere i forhold til boliger til midlertidige ophold / rehabiliteringspladser samt pleje- og ældreboliger.
- Sagsbehandle og visitere i forhold til pleje og pasningsorlov, samt til træning efter Servicelov.
- Kontakt med borgere via telefon, skærm og ved besøg i deres hjem.
- Mødeledelse i møder med borger, pårørende og/eller samarbejdspartnere
- Arbejde tværfagligt, sammenhængende og helhedsorienteret med interne og eksterne samarbejdspartnere, så borger oplever kvalitet og faglighed i opgaveløsningen. Ex. En dag ugentligt møde i det tværfaglige team til triagering og efterfølgende borgerkonference.
Vi ønsker vores nye visitator har følgende kompetencer:
- en relevant sundhedsfaglig uddannelse, sygeplejerske, ergo eller fysioterapeut.
- kendskab til og erfaring med sagsbehandling; herunder dokumentation, udredning, skriftlige afgørelser og klagesagsbehandling.
- erfaren it-bruger, gerne med kendskab til KMD Nexus, Fælles Sprog lll, SB- Sys.
- et godt blik for borgers ressourcer, netværk og en rehabiliterende tankegang.
- gode formidlings- og kommunikationsevner og kan skabe en god og tillidsfuld kontakt, med afsæt i en anerkendende tilgang, både telefonisk, over skærm eller personligt
- har et godt humør og ser positivt og konstruktivt på de opgaver der må komme.
- arbejder struktureret, systematisk og har fokus på detaljen, uden at fortabe dig i den.
- kan arbejde selvstændigt.
- kan prioritere i egne arbejdsopgaver og holde overblik, også når der er travlt.
- tager ansvar for det gode samarbejde både når det gælder kollegaer, samarbejdspartnere og borgere.
Vi kan tilbyde:
- et udfordrende og selvstændigt job hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi har en jurist tilknyttet afdelingen.
- Fastlagte møder til sparring og faglig udvikling.
- et velfungerende kollegialt fællesskab – som gerne planlægger sociale arrangementer udenfor arbejdstid. Deltagelse er selvfølgelig frivilligt.
- en spændende og travl arbejdsplads, men altid med plads til det sociale og et godt grin.
- en afdeling med afvekslende arbejdsdage uden mulighed for at kede sig.
Løn og ansættelsesvilkår
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation
- Ansøgningsfrist 5. januar 2026. Samtaler forventes afholdt den 12. januar 2026
- Forventet start snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Annie Præstegaard 99454738 eller Annie.Praestegaard@99454545.dk
Faglig team koordinator Charlotte Lydiksen tlf. 99454427 eller Charlotte.Lydiksen@99454545.dk
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
- Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.