Vi søger pr. 1. juli to nye medarbejder, som har lyst til at blive en del af vores fantastiske dagtilbud i specialgruppen Solen. Der er tale om 2 faste stillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi søger medarbejdere med pædagogisk uddannelse eller stor pædagogisk erfaring gerne fra handicapområdet.
Springbrættet er et samværs- og aktivitetstilbud i Brønderslev Kommune for voksne borgere (over 18 år) med fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser. Målgruppen dækker over borgere med forskellige former for fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser og med andre udviklingsforstyrrelser i tillæg, f.eks. Downs syndrom, autismespektrumsforstyrrelse, ADHD, erhvervet hjerneskade, psykisk sårbarhed eller lignende forhold, som funktions- og færdighedsmæssigt befinder sig på meget forskellige niveauer og udviklingstrin.
Springbrættet er et kommunalt tilbud, der består af følgende:
Vi søger to nye medarbejdere til Solen, da vores tilbud har tilgang. Solen er vores specialtilbud til borgere, som har brug for særlig støtte som oftest er 1:1. Der er 6 borgere i gruppen, og du vil blive en fast del af et team på 5 medarbejdere. I tilbuddet er der fokus på kommunikation både verbalt og nonverbalt, sanseintegration, sansestimulation og sociale kompetencer. Vi søger medarbejdere, der har interesse for at arbejde med borgere på et tidligt udviklingstrin og gerne har kendskab til alternativ og supplerende kommunikation.
Vi forventer at:
Vi tilbyder et alsidigt og spændende job på en dynamisk arbejdsplads i en organisation i udvikling:
Løn og ansættelsesvilkår:
Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne på hverdage – herudover forekommer der arbejde en-to aftener hver fjerde uge og hver fjerde lørdag. Organisatorisk er man ansat i Socialpsykiatrien i Brønderslev Kommune og tilknyttet Springbrættet.
Løn forhandles efter gældende overenskomst.
For spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Sinne Bertelsen på telefon 21443320 eller pr. mail på sinn@99454545.dk.
Ansøgningen sendes digitalt via link.
Ansøgningsfrist den 18.5.2025. Vi forventer at afholde samtaler d. 26.5.2025