SOSU-hjælper til fast nattevagt søges til Plejehjemmet Rosengården

Vil du være med til at skabe tryghed, nærvær og livskvalitet – også når dagen går på hæld?

Plejehjemmet Rosengården i Jerslev søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedshjælper til nattevagter.

Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel i hverdagen for vores beboere og blive en del af et fagligt stærkt og engageret team.

Om stillingen

Stillingen er en fast nattevagtsstilling på 37 timer ugentligt eller efter aftale, med arbejde hver 2. weekend. Kendskab til arbejdet med mennesker med demens vil være en fordel.

Hvem er vi?

Plejehjemmet Rosengården er et moderne og velfungerende plejehjem med 25 boliger fordelt på to etager. På 1. sal har vi 14 demenspladser og i stueetagen 11 somatiske pladser.

Vi arbejder målrettet for at skabe en hverdag med høj faglighed og livskvalitet, hvor beboerne støttes i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Huset er præget af hjemlighed, nærvær og et aktivt miljø, hvor både beboere, pårørende og medarbejdere føler sig som en del af fællesskabet.

Personalegruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt elever, og vi samarbejder tæt i et tværfagligt miljø med fokus på tryghed, trivsel og beboernes behov.

Dine opgaver

Som nattevagt bliver du en vigtig del af beboernes tryghed i de rolige timer. Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • samarbejde med kolleger i det tværfaglige team
  • bidrage med sundhedsfaglig viden og faglige refleksioner
  • sikre et trygt, værdigt og meningsfuldt liv for beboere med demens
  • arbejde ud fra sundhedsloven og sikre dokumentation af høj kvalitet
  • lettere rengøringsopgaver. 

Vi forventer, at du

  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • har et roligt, imødekommende og tålmodigt væsen – nonverbal kommunikation er ofte afgørende
  • har viden om eller interesse for demens og tilpasset kommunikation
  • har en forebyggende tilgang og kan observere små ændringer i beboernes tilstand
  • tør tænke kreativt og finde løsninger med respekt for den enkelte borger
  • bevarer roen i akutte situationer og handler fagligt korrekt
  • er fortrolig med IT og dokumentation

Vi tilbyder:

  • en fast stilling på 37 timer eller efter aftale
  • engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på faglig udvikling
  • et godt arbejdsmiljø præget af respekt og sammenhold
  • en arbejdsplads med fokus på borgerforløb og livskvalitet
  • en alsidig og udviklende hverdag med stor grad af medindflydelse

Praktisk information

  • Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst
  • Tiltrædelse: 1. april 2026 eller efter aftale
  • Arbejdstid: 37 timer eller efter aftale
  • Ansøgningsfrist: 22. februar 2026
  • Samtaler: Afholdes løbende

Har du spørgsmål?

Kontakt plejehjemsleder Anita T. Johansen på telefon 99 45 55 07 eller mail anita.t.johansen@99454545.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!


Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anita Tvedegaard T. Johansen Plejehjemsleder 9945 5507
Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Ansættelsessamtale forventes afholdt: Løbende
Startdato forventes: 1. april 2026
Besøg vores hjemmeside: https://plejecenteromraadet.bronderslev.dk/plejehjem/rosengaarden
Ugentlig arbejdstid: 37 timer eller efter aftale
BRØNDERSLEV KOMMUNE
Ny Rådhusplads 1 - 9700 Brønderslev
Raadhus@99454545.dk
Læs tilgængelighedserklæringen her
a>