Personalekonsulent til HR i Brønderslev Kommune

Vores kollega gennem mange år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor en personalekonsulent pr. 1. januar 2026 (eller snarest derefter), der brænder for løn- og personaleopgaver, og som har lyst til at arbejde i hverdag fyldt med spændende udfordringer. 

Om stillingen og opgaverne

HR i Brønderslev Kommune er bl.a. kendetegnet ved at være en faglig stærk og driftssikker afdeling. Som personalekonsulent får du en selvstændig rolle i en organisation, hvor rammen er en meget varieret hverdag med en blanding af drift og udvikling. Dine opgaver består blandt andet af rådgivning, koordinering, kvalitetssikring, hands-on lønadministration, vedligeholdelse af organisationsdata, og direkte kontakt til og rådgivning af brugerne.

Det betyder, at du får ansvaret for:

  • Godkendelse af løn for kommunens medarbejdere (oprettelser, ændringer og fratrædelse af medarbejdere) og tolkning af overenskomster, rådgivning m.v. Dette i tæt samarbejde med dine kolleger, hvor du får direkte ansvar for en række af dine ”egne” institutioner og arbejdspladser.
  • Opdatering og vedligehold af medarbejderdata i vores lønsystem (KMD OPUS), herunder medansvar for at vedligeholde organisationsstrukturen og ledelseshierarkiet for hele kommunen.
  • Udtræk af data - særligt fra vores lønsystem - og formidling heraf
  • Medansvar for valide data og evt. rapporter i vores BI (Business Intelligence) system

I takt med din opbygning af kompetencer, vil du blive involveret i mere tværgående opgaver som arbejdsgangsanalyser, optimering af processer og afdelingsspecifikke projektopgaver.

Over tid kan du indgå som projektkoordinator (uden medarbejderansvar) i forskellige større og mindre projekter. Udviklingen i stillingen vil være afhængig af dine kompetencer og interesser, hvorfor stillingens indhold kan bevæge sig mod en mere procesorienteret tilgang over tid.

Om dig

  • Du har en administrativ uddannelse
  • Du har flair for it, og ser det som en nødvendighed løbende at tilegne og vedlige dine digitale kompetencer 
  • Du kender, eller har lyst til at sætte dig ind i kommunale overenskomster
  • Du kan gennemskue sammenhænge i tal og kommunikere resultaterne i skrift og tale
  • Du har en god situationsfornemmelse og forståelse for menneskers og organisationers forskellige interesser i en politisk ledet organisation
  • Du planlægger og udfører komplekse opgaver selvstændigt
  • Du trives i at arbejde med deadlines og korte indberetningsfrister
  • Du har et udpræget kundeorienteret fokus og forstår rollen som konsulent, og at give en god service både via telefon, mails og personlig fremtræden
  • Du kan naturligt indgå i samspil med afdelingens øvrige medarbejdere, kan give en hånd med og tage imod hjælp

Om os

Vi er 12 medarbejdere i HR; en blanding af forskellige faggrupper. Afdelingen beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver og emner inden for HR, fx personalepolitiske, organisatoriske og arbejdsmiljømæssige emner til løn- og personaleadministration, analyser og personalejura og organisationsudvikling.

Du bliver således en del af en arbejdsplads, hvor dine kolleger repræsenterer en mangfoldighed af fagligheder samt generelle og specifikke kompetenceområder. 

Hvis du vil vide mere om Brønderslev Kommune, kommunes værdigrundlag, forventninger til medarbejdere og ledere i kommunen og kommunens MED-aftale, finder du relevante dokumenter på Ansat i Brønderslev Kommune

 

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på fuld tid (37 timer ugentlig) og ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter. 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og HK.

Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaringer.

Ansøgningsfrist er søndag d. 30. november 2025. Samtaler gennemføres i uge 49, torsdag d. 4. december 2025.

 

Hvis du vil vide mere

Er du velkommen til at kontakte chef for HR og Sekretariatet Dorte Dewitz telefon 9945 5990 eller mail dord@99454545.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Dorte Dewitz
Chef, HR og Sekretariat
99455990, DORD@99454545.dk 


Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Dorte Dewitz Chef 99455990
Jobkategori: Administration
Ansættelsessamtale forventes afholdt: 4. december 2025
Startdato forventes: 1. januar 2026
Ugentlig arbejdstid: 37
BRØNDERSLEV KOMMUNE
Ny Rådhusplads 1 - 9700 Brønderslev
Raadhus@99454545.dk
Læs tilgængelighedserklæringen her
a>