Pædagoger til Idrætsbørnehuset Lærkereden i Brønderslev – kom med i vores bevægeglade fællesskab

Få et smugkig ind i Lærkereden på dette link fra Brønderslev Kommunes SOME-kanal: Facebook

I Lærkereden søger vi 2 engagerede, legende og nærværende pædagoger. Vi søger en pædagog til vores helt nye vuggestue, og en pædagog til vores veletablerede børnehave. Begge stillinger er som udgangspunkt på 37 timer og med opstart fra 01. september 2026 eller hurtigst muligt herefter. Vi beder om at du i ansøgningen beskriver om du er interesseret i stillingen i vuggestue eller i børnehave – eller begge 😊 

Ved begge stillinger får du en mulighed for at være med til at forme hverdagen, kulturen og læringsmiljøerne og være med til at sætte præg på egen hverdag.

Som pædagog i vuggestuen vil du få en unik mulighed for at være med fra start i et nyt team som skal være med til at sætte eget præg på kultur, samarbejde og pædagogik i vuggestuen. Børnene i vuggestuen starter først pr. 15. september. I opstartsfasen starter børnene løbende for at give en tryg og rolig opstart for både børn, forældre og personale. Det betyder at du – sammen med dine kollegaer – får en helt særlig mulighed for at arbejde med pædagogisk grundlag, dagsstruktur, erfaringsdeling, faglige oplæg, teamsamarbejde i et nyt team mm. inden opstart af børn. Vi har her allerede planlagt faglig workshop med sundhedsplejerske omkring søvn, kost og forældresamarbejde og sparring med vores lokale logopæd omkring sproglig udvikling for 0-3 år. 

I børnehaven siger vi farvel til en af vores kollegaer som skal på efterløn. Som pædagog i børnehaven vil du blive en del af et stabilt, fagligt og engageret team, som alle arbejder med udgangspunkt i mangfoldige læringsmiljøer og pædagogisk idræt, og som vægter et godt samarbejde og humor på arbejdspladsen. Børnehaven er kendetegnet ved meget lidt udskiftning i personale, og det er derfor en unik mulighed for en plads i et stabilt team, som virkelig vil Lærkereden – men det betyder ikke at der ikke er plads til dig og nye idéer. Stuen du skal være på skal nemlig i gang med en læringsmiljøindsat, og skal i samarbejde – også med dig – arbejde med vores kerneopgaven og hvordan læringsmiljøerne og kulturen skal være på stuen.

Så hvorfor lige Lærkereden? Forbi vi tilbyder; 

  • En unik mulighed for at være med fra starten og sætte eget præg
  • Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på udvikling
  • Høj grad af indflydelse, medbestemmelse og faglig sparring
  • Et arbejdsmiljø præget af humor, arbejdsglæde og psykologisk tryghed. 
  • Opkvalificering, bl.a. undervisning i Pædagogisk Idræt og ICDP-niveau 1
  • Synlig, nærværende og medinddragende ledelse
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø med plads til et bæredygtigt arbejdsliv

Om os 

Idrætsbørnehuset Lærkereden i Brønderslev rummer 75 børn i børnehaven fordelt på tre stuer og et en stabil personalegruppe på 13 medarbejdere. Fra 15. september udvider vi med en vuggestue normeret til 20 børn fordelt på to stuer med et personaleteam på 6 medarbejdere. Vores stuer er aldersintegrerede både i børnehave og vuggestue. Vi har madordning i vuggestuen og frokostordning i børnehaven, og vi har aktuelt en kostansvarlig medarbejder i køkkenet.

Vi er en idrætsinstitution, hvor bevægelse, leg, musik og motorik er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder med at styrke børnenes naturlige bevægelsesglæde og vi tror på at det skaber glæde, fællesskab og styrker børns kropslige og udviklingsmæssige læring. Dertil arbejder vi dagligt med omsorg, nærvær og leg i små grupper, og vi har fokus på relationer, tidlig læring og børns trivsel. 

Pædagogisk Idræt i hverdagen 

Hos os er bevægelse ikke kun en aktivitet – det er en måde at være sammen på.

Vi arbejder med pædagogisk idræt i hele dagen:

  • I leg og planlagte aktiviteter
  • I rutiner som måltider, garderobe og putning
  • I arbejdet med kropsbevidsthed og selvhjulpenhed

Vi tror på, at bevægelse styrker trivsel og læring, skaber deltagelsesmuligheder for alle børn og danner grundlag for fællesskab, livsglæde og dannelse. Som pædagog hos os skal du have lyst til at bruge din krop og være med til at gøre bevægelse til en naturlig del af børnenes hverdag og udvikling. Hvis du ikke allerede kender pædagogisk idræt – så tøv ikke med at søge – vi modtager undervisning og opkvalificering sammen som team.

Forældresamarbejdet – fra service til samarbejde 

Vi arbejder målrettet med at udvikle en kultur, hvor dagtilbud ikke er en service – men et forpligtende samarbejde mellem fagprofessionelle og forældre. Du vil opleve en ledelse, der støtter dette arbejde i hverdagen, og du vil møde en kultur, hvor vi arbejder sammen med forældre om at skabe udvikling og løse opgaver i fællesskab. Vi har en aktiv og engageret forældrebestyrelse, og en nyetableret støtteforening der arbejder målrettet med at skaffe midler i samarbejde med forældre og dagtilbud.  

Så hvem er du? En pædagog, der: 

  • Kan skabe ro, nærvær, tryghed og udvikling og som vægter det relationelle arbejde
  • Brænder for arbejdet med 0-6 år
  • Har lyst til at bruge bevægelse og kroppen aktivt i pædagogikken. 
  • Ser forældre som centrale samarbejdspartnere. 
  • Kan arbejde struktureret og tage medansvar i hverdagen
  • Tænker i fællesskab og ser samarbejde på tværs af stuer og med børnehaven som nødvendigt
  • Arbejder ud fra Brønderslev Kommunes børnesyn og strategien ”Dagtilbud for alle børn”
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø med plads til et bæredygtigt arbejdsliv

Fokus i ansøgning 
Vi glæder os meget til at høre fra dig og læse sin ansøgning – vi ønsker at du gør det tydeligt i ansøgningen om du søger stillingen i vuggestue eller i børnehave eller begge. Derudover ønsker vi at du i ansøgningen vægter eksempler fra din praksis, som giver os et billede af hvordan du arbejder relationelt. Ligeledes at du vægter beskrivelser af hvordan du ønsker at arbejde med bevægelse i det pædagogiske arbejde.

Vi afholder samtaler tirsdag d. 18.08. Såfremt du indkaldes til samtale forventer vi at du kan deltage på denne dag.

Ring inden du ansøger

Vi opfordrer dig til at ringe inden du søger – så vi kan tale om stillingen og dine ønsker. Dagtilbudsleder kan dog ikke træffes i uge 30-32. Men det er muligt at kontakte Lærkereden på tlf 99454800 og blive henvist til en lederansvarlig.

📞 Dagtilbudsleder Mia Oechsler Petersen
Tlf.: 99454630

Ambassadørordning – ring til os

Vil du høre mere om hverdagen og hvordan vi opleves som arbejdsplads og dagtilbud? 

Søren, forælder i huset – både vuggestue og børnehave, deler gerne sin oplevelse: tlf. 60502791

Rose, kommende kollega, kan fortælle om hverdagen, arbejdsmiljøet og samarbejde med kollegaer og leder: tlf. 50875221 (træffes onsdage kl. 8.30-12. Dog undtaget uge 30-32)

Hjemmeside

Tjek vores hjemmeside ud inden du ansøger: Lærkereden | Dagtilbudsområde Vest

Løn og ansættelsesvilkår 

Efter gældende overenskomst.

Timetal

  • Stillingen er som udgangspunkt fuld tid. Hvis du har et andet ønske til timetal, så er vi åbne for at tale om det ved samtale. 

Kontakt for yderligere information
Mia Oechsler Petersen
Dagtilbudsleder, Idrætsbørnehuset Lærkereden
99454630, miao@99454545.dk 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mia Oechsler Petersen Dagtilbudsleder
Jobkategori: Pædagogisk arbejde
Ansættelsessamtale forventes afholdt: 18.08.26
Startdato forventes: 01.09.26
Besøg vores hjemmeside: https://dagtilbudvest.aula.dk/laerkereden
Ugentlig arbejdstid: 37
BRØNDERSLEV KOMMUNE
Ny Rådhusplads 1 - 9700 Brønderslev
Raadhus@99454545.dk
Læs tilgængelighedserklæringen her
a>