Brænder du for kultur og ledelse? Bliv leder af Brønderslev Kulturskole!
Vil du være med til at forme og videreudvikle en vigtig kulturinstitution?
Vores meget afholdte kulturskoleleder går på pension, og vi søger derfor en engageret og visionær faglig leder, der brænder for kultur, udvikling, ledelse og samarbejde.
Om Brønderslev Kulturskole
Brønderslev Kulturskole er en central del af det kulturelle liv i kommunen. Vi tilbyder undervisning til både børn og voksne og arrangerer koncerter samt projekter i samarbejde med skoler, daginstitutioner og boligforeninger. Med ca. 20 dedikerede medarbejdere er vi en dynamisk og levende institution i konstant udvikling.
Børn og unges liv forandrer sig i disse år. Vi er nødt til at eksperimentere med nye måder at organisere kulturskoleundervisning på for at få så mange med som muligt. Det er en stor og vigtig opgave. Derfor skal du, medarbejderne og det øvrige ledelsesteam fokusere på, hvordan arbejdet med de kulturelle fag kan styrkes i samarbejde med fx skoler og dagtilbud.
Brønderslev Kulturskole driver også en aftenskole som en del af sit virke. Kulturskolen arbejder derfor med både børn, unge og voksne.
Stillingen er til dig, der er ambitiøs på kulturens, børnenes, borgernes og kulturskolens vegne – og som kan omsætte dit engagement til tydelige resultater.
En unik mulighed
Brønderslev Kommune står over for at bygge en ny kulturskole som en del af Fabrikken, et samlet kulturhus på ca. 7.000 m². Du vil få en central rolle i udformningen af den nye kulturskole og i arbejdet med at åbne kulturskolen endnu mere mod verden.
Dine primære opgaver
Vi søger dig, der
Et godt sted at leve
Brønderslev Kommune er en mindre, men ambitiøs kommune. Du vil arbejde på tværs af kommunale forvaltninger og børne- og kulturområdet i tæt samarbejde med civilsamfundet. Det er derfor afgørende, at du er initiativ- og idérig og kan sætte kulturskolen i spil i forhold til andre fagområder i kommunen.
Som leder af Brønderslev Kulturskole bliver du en væsentlig spiller inden for kulturlivet i kommunen. Det skal boble af liv, musik og kulturel virkelyst i alle afkroge.
Er du blevet nysgerrig?
Yderligere information om stillingen kan læses her: Job og personprofil
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fritids- og kulturchef Rasmus Krogh på tlf.: 50 40 25 64.
Hvis du vil vide mere om at være leder af en kulturinstitution i Brønderslev Kommune, er du velkommen til at kontakte leder af Ungdomsskolen, Peter Vejlø Vestergaard på tlf. 25 26 83 89.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling på overenskomstvilkår med den forhandlings-berettigede organisation.
Der er ansøgningsfrist torsdag d. 17. oktober kl. 12.
Første samtale gennemføres d. 23. oktober fra kl. 08.30 og anden samtale d. 30. oktober fra kl. 08.30. Ansøgere, der går videre til anden samtale, gennemgår en Garuda-profil. Der er online tilbagemelding på Garuda-profilen d. 28. oktober fra kl. 11.
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: