Brænder du for musikundervisning i folkeskolen? Kan du motivere og engagere elever fra 0.-6. klasse i din undervisning? Har du lyst til at dele din passion med vores herlige elever? Og kan du se dig selv som midtpunkt og primus motor for vores fælles morgensamlinger? Så læs videre her!
Flauenskjold Skole er en lille landsbyskole med ca. 80 elever. Vi søger en passioneret musiklærer, der på egen hånd kan løfte musikundervisningen til nye højder. Du vil få masser af opbakning og nogle virkelig hjælpsomme kollegaer, men du vil være den bærende kraft i al musikundervisning på skolen. Derfor er det væsentligt, at du brænder for dette. Om du er linjefagsuddannet eller autodidakt er ikke afgørende - det vigtigste er, at du føler dig klædt på til at løfte opgaven med musikundervisning for hele skolen.
Du vil blive tilknyttet skolens indskolingsteam, hvor du vil skulle undervise i dansk. Til kommende skoleår er det dansk i 1. klasse, der er på skemaet. Der er ligeledes billedkunst på kommende års skema, men fremadrettet er dette ikke et krav.
På Flauenskjold Skole arbejder vi med samlæsning af årgange. Det betyder, at nogle årgange er samlæste - f.eks. 2. og 3. klasse. Dette gøres for at styrke elevernes sociale og faglige fællesskab, når der er få elever på en årgang. Ligeledes er mange af vores undervisningstimer med to voksne - enten to lærere eller en lærer og en pædagog. Du skal derfor kunne se værdien i et tæt samarbejde med både lærere og pædagoger, og du skal have en grundlæggende tro på, at vi kan gøre tingene bedre sammen end hver for sig.
Om du er nyuddannet eller har 30 års erfaring er mindre væsentligt. Vi har et kollegialt fællesskab, der rummer begge dele og alt der imellem, og du vil med sikkerhed møde stor opbakning fra dine kommende kollegaer. Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Dine opgaver vil være:
Vi kan tilbyde:
Faglige kompetencer:
Personlige kompetencer:
Løn og ansættelsesvilkår
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Peter Græsdal Tanbæk
Afdelingsleder, Distrikt Øst
, PETG@99454545.dk